Lektiehjælp og eksamenshjælp tilbydes (Fx: Mat A, Eng A, Dansk A, Bio B, Samf B)
|
Jeg er en pige på 18 år, der netop er blevet student. Jeg tilbyder lektiehjælp på de fleste niveauer, fra folkeskole til gymnasiet.
Mine største faglige kompetencer ligger især inden for dansk, som jeg har bestået med topkarakterer, både mundtligt og skriftligt. Jeg kan tilbyde hjælp med grammatiske udfordringer, skriftlige afleveringer, analysemetoder, litteraturhistorie etc.
Desuden er jeg også god til engelsk, både skriftligt og mundtligt, og især den grammatiske del af faget.
Endvidere har jeg bestået biologi B med topkarakterer, skriftligt og mundtligt, og jeg kan hjælpe med alt indenfor pensum, inklusiv hjælp og træning til en eventuel mundtlig eksamen. Herunder kan jeg også bidrage med hjælp til fysik og kemi på C-niveau, som jeg har bestået med 10 som karakter.
Indenfor de naturvidenskabelige fag har jeg også haft matematik på A-niveau, og her vil jeg især kunne hjælpe på et lidt lavere niveau, fx folkeskoleniveau eller C/B-niveau i gymnasiet.
Jeg har arbejdet som babysitter i fire år, og har derfor også erfaring med yngre børn, hvis de har brug for hjælp.
Hvis du har eventuelle spørgsmål eller ønsker hjælp i andre fag, er du meget velkommen til at skrive/ringe til mig.