Jeg har passet en handicappet dreng tre gange hveranden uge i snart et halvt år. Det er et job jeg har haft stor glæde af, og som har udviklet mig meget på det personlige plan. Jeg er blandt andet blevet meget ansvarsbevidst og jeg har set hvilken glæde børn kan give en, selvom det handler om et par timer.
Min kusine har tre drenge i aldreden 2-8 år, som jeg passer en gang imellem. De er skønne, lidt nogle lømler, men jeg nyder at passe dem.
Jeg har været gymnastikinstruktør i flere år for piger i alderen 6-11 år og for drenge i alderen 6-9 år. Der kræver det, at man kan skabe et overblik over en helt flok tøser, der snakker og laver alt det de ikke må. Det er hårdt, men samtidigt rigtig fedt, når man opnår det man har sat sig til med dem. Men sådanne piger er også skønne at være reservesøster for i nogle timer.
Jeg vil gerne arbejde med børn, netop fordi de bringer en glæde i en. Og jobbet føles sjældent som et almindeligt job. Der sker altid noget nyt og når man kan lide børn, tænker man ikke på hvornår man har fri.
Jeg er god til børn. Jeg er barnlig, kreativ og jeg elsker musik. Og samtidigt vil jeg rigtig gerne lære fra mig, af alt det jeg kan give videre. Jeg lægger vægt på at have det sjovt og samtidigt lære noget af det. Og det er blandt andet, hvad den uddannelse jeg har i sigte, går ud på. (Civilingeniør i lærings- og oplevelsesteknologi).