Frisk og sød ung barnepige
|
Jeg er en frisk, ung pige, der er meget åben overfor andre mennesker og møder folk i øjenhøjde. Jeg går i 3.g på Egaa-gymnasium på en Team Danmark ordning, og da jeg lige nu holder en pause med min sport - har jeg meget fritid og er meget fleksibel.
Jeg har passet 3 søskende (fra børnehavealderen til 6.klasse) de sidste 3.år, men da de er blevet store nok til at passe sig selv, har jeg nu tid og lyst til at komme i gang igen. Udover at være børnepasse har jeg arbejdet som træner for unge sejlere i aldersgruppen 8 til 15 år i Egå- og Aarhus Sejlklub de sidste 2-3 år - her har jeg haft et stort ansvar som træner da man typisk sejler rundet 15 børn alene ude på åbent hav.
Jeg har fået rigtig meget ros for at være engagerede og pædagogisk af forældre og arbejdsgivere. Jeg er kærlig, omsorgsfuld og derudover er jeg altid klar på nogle sjove/kreative aktiviteter.