Glad, smilende, kærlig, ansvarlig, kreativ og legeglad 21 årig pige søger barnepige/babysitter jobs
|
Jeg er en 21 årig smilende pige, der flytter til Odense i midt Januar. Min erfaring med børn og unge er stor.
Jeg har både været hjælpetræner og træner ved henholdsvis gymnastik og svømning. Jeg arbejder i en vuggestue/børnehave. Jeg har arbejdet i en ungdomsklub. Derudover er jeg det, man i svømmeklub kalder "corona-ansvarlig". Det vil sige, at jeg har haft ansvaret for børnene i omklædningen, da forældrene ikke måtte gå derind. Jeg har ydermere haft nogle babysitter/barnepigejobs indimellem.
Som I kan læse, har jeg meget erfaring med børn og unge i alle aldre, og derfor er jeg ikke "kræsen" med alderen. Jeg har mod på både u. 1 år og teenagers. Hvis der skulle være brug for hjælp til lektier, så hjælper jeg gerne til. Jeg har et ønske om at uddanne mig til folkeskolelærer.
I min fritid elsker jeg at være kreativ. Jeg maler en gang imellem. Jeg tegner, strikker og hvad jeg ellers kan finde på. Jeg nyder også at være aktiv. Jeg har gået til svømning i mange år og er også begyndt at løbe.