Psykologi studerende, som er vokset op med at tage sig af børn, og synes det er en fryd at gøre det
|
Jeg er vokset op med en mor, der er dagplejemor. Jeg var selv dagplejebarn hos hende, fra jeg var 0-3 år. Fra omkring 9-års alderen til, at jeg blev 20 år, har jeg altid hjulpet min mor med alle dele af hendes arbejde - Alt fra pasning til leg. Da jeg rundede de 18 år, fik jeg enkelte gange speciel tilladelse til, at jeg alene måtte passe hendes 3-4 dagplejebørn i 1-2 timer, hvis hun fx skulle til læge eller lignende. Dette kunne jeg få lov til, da pædagogen, der var tilknyttet dagplejen, kendte mig, og vurderede mig til at være kvalificeret nok til at kunne passe disse børn.
Derudover har jeg også yngre fætre, som jeg har passet flere gange, og som dengang var alderen 4-10 år.
Jeg studerer psykologi på SDU, og har i øjeblikket om udviklingspsykologi, som handler om, hvordan børn udvikler sig med alderen, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem.
